Louise Egedal, keramik og billeder

Udstilling 21. august til 29. september 2017
Fernisering på åbningsdagen kl. 19-20, hvor kunstneren vil være fortælle om sine arbejder


Louise Egedal, keramik

Louise Egedal udstiller keramiske værker samt en ny serie billedarbejder.

Temaet er naturinspireret, og der er lagt op til en rustik dialog materialerne imellem.

Louise Egedal”Min kunstneriske baggrund startede for tyve år siden på kunstskoler i Danmark, Tyrkiet og England. Efter et par værkstedsophold i Danmark og Schweiz, har jeg de seneste ni år haft eget værksted; først på havnen i Odense og nu i de rå industrihaller i Erhvervsparken i Tommerup St.

Jeg er meget optaget af den japanske Wabi-sabi æstetik, som kort fortalt handler om at se skønheden i det uperfekte. De gamle pottemageres usentimentale tilgang til håndværket tiltaler mig, og man kan se spor efter tilblivelsesprocessen i mine værker. Det rå udtryk er tilsigtet, og der skabes en ny dybde i værket.

I arbejdet med de forskellige materialer er det den intuitive tilgang og eksperimenterne, der har min interesse. Idéen er det bærende element, uanset hvilket materiale det udtrykkes i.”

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Webmaster: fredenskunst (at) gmail.com