Udstilling fra 9. oktober til 15. november 2018.
Fernisering på åbningsdagen kl. 19-20, hvor kunstnerne vil fortælle om deres arbejder.
"Potteriet" er et pottemagerværksted på Langeland. Esben Langkilde og Jannie Nielsen er begge uddannede pottemagere med svendebrev. Esben hos Kähler i Næstved og hos Marie Würtz i Juelsminde og Jannie hos Bottani-Dechaud i Frankrig. Herefter har de haft drejearbejde forskellige steder i ind- og udland inden opstart med eget værksted og butik i 2009.
Materialerne er både stentøj og porcelæn – brugskeramik og unika. Stort som småt. Alt er hånddrejet, og detaljerne og strukturerne i leret fremhæves gennem klare lyse glasurer eller bløde begitningsfarver. Ligeledes er kontrasten mellem det bløde og det hårde gennemgående for hele produktionen.
Det gode håndværk vægtes højt, derfor bruges der en del energi på at få design og funktionalitet til at spille godt sammen. Esben og Jannie finder leret fascinerende pga. dets muligheder - og hvad en klump på drejeskiven kan blive til. At tingene kan bruges, såvel som at se pæne ud.
Pottemageruddannelsen har givet dem en god grundsten i drejningen. De har stået i mesterlære på et værksted for at lære kunsten at dreje. Noget man desværre ikke kan gøre mere …
Ingen kommentarer:
Send en kommentar