Udstilling 5. marts – 23. april 2019. Fernisering på åbningsdagen kl. 19-20, hvor kunstneren vil være til stede og fortælle om sine arbejder
Skulpturel tegning
Jeg har, så længe jeg kan huske, haft en fascination af, hvor udtryksfuld noget så enkelt som en linje kan være. At få en metaltråd, som jo er et hårdt materiale og har en vis modstand, til at fremstå blid og udtryksfuld, er en udfordring, jeg ikke kan modstå.
Gennem årene har jeg arbejdet mig frem til teknikker, som giver mig mulighed for at få mit kunstneriske udtryk til at stå klart – et blidt og feminint udtryk er gennemgående i mine billeder.
En anden fascination af metaltråden er, at den ved sin fysiske tilstedeværelse, har sin egen skygge. Skyggen giver billedet en ekstra dimension, en ren foræring, med uendelige muligheder.
En skygge er bestemt af lyskildens natur, og hver lille ændring af lyskilden får billedet i metaltråd til at ændre udtryk.
www.christinajamesnielsen.dk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar