Desværre har vi jo haft lidt stilstand i kunstforeningen - først pga. ombygningen af sognehuset, som har umuliggjort udstillinger her i foråret.
Så kom den ubudne Coronagæst, og vi måtte derfor udsætte den ellers planlagte udstilling og fernisering med Ruth Kirstens fotocollager og keramik. Ruth Kirstens udstilling er rykket til januar.
Heldigvis kan vi se frem til et spændende efterår som starter 21.09. kl 19 med fernisering af Maja Lisa Engelhardts udstilling og afsløring af det kunstværk, hun har lavet til kirken. Kunstværket er testamenteret af en bruger af mandagsklubben.
Det bliver en spændende aften, hvor kunstforeningen sammen med kirken er vært med lidt tapas og vin.
Fra starten af november og resten af året udstiller Finn Storgaard og Lotte Horne.
Bestyrelsen planlægger nogle besøg hos kunstnere for at købe ekstra kunst til bortlodning, nu vi ikke har haft de udstillinger vi plejer.
Vi ønsker alle medlemmer en god sommer og glæder os til at se jer alle igen og få gang i vores gode udstillinger og hyggelige ferniseringer.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar