Lone Stein Pedersen, fernisering 11-10-2022

Skulpturel opstilling af Lone Steins keramik
Skulpturel opstilling af Lone Steins keramik

Tirsdag den 11. oktober 2022 havde vi en vellykket og velbesøgt fernisering af Lone Steins udstilling af keramisk kunsthåndværk og fine bronzeskulpturer.

Lone Stein fortalte levende om sit mangeårige arbejde med leret, bl.a. om fremstillingen på sparkeskiven i hendes eget værksted og i nyere tid også i drejeværkstedet i Odense Seniorhus, hvor hun er leder for et drejehold.

Lone Stein Pedersen med aftenens buket
Lone Stein med aftenens buket
Arbejdet med formgivningen af Lones bronzeskulpturer tager ofte udgangspunkt i hendes croquistegninger. Skulpturernes endelige udtryk kommer frem ved støbningen og afpudsningen, som Lone foretager på Galleri Galschiøt.

Ferniseringen var undervejs ledsaget af flere musikalske indslag, bl.a. af koret Fynsk Cantilena, under ledelse af organist Claus Wilson. Lones mand, Gert bidrog også til den gode stemning med sin concertina.

Der var god købelyst blandt publikum. Foreningen deltog også ved at købe en del keramiske værker og bronzeskulpturer.

Jeg kan anbefale at besøge sognehuset og se udstillingen, som varer til den 25. november.

Steen B. Frantzen


Lone Stein Pedersen og en lydhør forsamling
Lone Stein Pedersen og en lydhør forsamling

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Webmaster: fredenskunst (at) gmail.com