Udstilling 28. februar til 27. marts 2023. Fernisering på åbningsdagen kl. 19-20, hvor kunstneren vil åbne udstillingen og fortælle om sin kunst.
Instagram: @lakeramik
Mobil: 29892456
"Jeg har en passion for mennesket i interaktion med keramikken i en surrealistisk konstellation med et tvist af humor. Skålene har et mere skulpturelt udtryk, som fortæller sin egen lille historie om nærvær og nysgerrighed. I vaserne er der hentet inspiration fra naturens blomster og frøkapsler.
Jeg skærer i leret, så der fremkommer struktur med reliefvirkning og jeg bevæger mig mellem de sarte og lyse farver og de mere rustikke, alle med en glasur, der føles rart at røre ved.
Desuden arbejder jeg også med maleri. Fortrinsvis oliemaling - med hverdagsscener, stilleben og portrætter.
Desuden arbejder jeg også med maleri. Fortrinsvis oliemaling - med hverdagsscener, stilleben og portrætter.
I mine stilleben skaber jeg en opstilling af hverdagsting i en komposition, som jeg finder spændende, og som fremmer farvernes indbyrdes spil. Jeg maler en stemning, nogle i de mørke farver, og andre i mere lyse og stærke farver."
Judith Langergaard: Stilleben, maleri |
"Efter aftale med Kunstforeningen har jeg fået lov at præsentere min mor Esther Langergaard og lidt af hendes kunst.
Min mor Esther Langergaards billeder er fremstillet i oliekridt/pastel, og alle er stilleben af blomster. Esther har malet gennem det meste af sit 92-årige liv. Hendes speciale er afgjort oliekridt, her formår hun at få en sart og udtryksfuld virkning i billederne, som næsten kan forveksles med akvarel.
Esther vil også være til stede på ferniseringsaftenen."
Esther vil også være til stede på ferniseringsaftenen."
Esther Langergaard: Blomsterpastel |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar