Der blev tirsdag den 3. april afholdt fernisering med kunstneren Marco Brodde.
Der var mødt ca. 25 medlemmer og interesserede op.
Marco, som i hverdagen er naturvejleder på Fanø, fortalte meget indlevende om sin daglige gang i Vadehavet og sin store interesse for fugle.
Han har siden 13-14 års alderen interesseret sig for fugle og har gennem 30 år fyldt mange skitsebøger.
De sidste 7-8 år er det blevet til kunstværker, som vi bl.a. i efteråret kunne nyde synet af på Johannes Larsen Museet i Kerteminde.
Nu kan en del af hans værker ses i sognehuset, og hvis man en dag skulle komme forbi Nordby på Fanø, har Marco dér sit eget galleri.
Foreningen har indkøbt to af Marcos værker til bortlodningen. De er vist herover og herunder.
Udstillingen løber til den 9. juni.
På bestyrelsens vegne
Lone Busch
Ingen kommentarer:
Send en kommentar