Fernisering med Margit Schmidt 3-10-2023

Margit Schmidt ved maleri
Margit Schmidt ved et af de tre malerier, som kunstforeningen købte ("Kærlighed I")

Margit Schmidt fortalte levende og spændende om sin vej til at blive kunstmaler. Hun er stort set autodidakt, men har udnyttet sin fritid, især om morgenen, inden hun tog på arbejde, til at male. Hun har deltaget i diverse kurser i Pårup aftenskole, men ikke gået på kunstakademi eller anden egentlig uddannelse inden for kunst. Hun maler helst i akryl, da det passer godt til hendes temperament, dvs. at det skal tørre hurtigt.

Hun gav sig selv en udstilling i Filosofbygningen i 50 års fødselsdagsgave, og har siden lejet et rum i bygningen et par gange. Hun elsker at male og bruger ikke tid på at vise sine værker på Instagram og Facebook, men har dog en hjemmeside: Galleri-Margit-Schmidt.dk.

Som man kan se på hendes udstilling er hun meget farveglad, og hendes billeder er meget forskellige i farvevalg. Kunstforeningen købte tre malerier, det ene vist øverst på siden sammen med kunstneren, og de andre to herunder.

Margit Schmidt, komposition med blå II
Komposition med blå II


Margit Schmidt, maleri
Fugle I - variation
 
Claus Wilson og koret Fynsk Cantilena kom og gav et nummer til sidst.

Karen Margrethe

Fynsk Cantilena synger
Fynsk Cantilena synger

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Webmaster: fredenskunst (at) gmail.com