Fernisering med Lars Bollerslev

Lars Bollerslev ved to af hans malerier

Årets sidste fernisering med billedkunstner Lars Bollerslev blev afholdt tirsdag 28/11.
Der var et fint fremmøde på ca. 30 interesserede.

Forsamlingen lytter
Vi fik en god indføring i Lars' kunstneriske virke og små fine fortællinger fra hans egn.

Han er opvokset og bosat i den sydvestligste egn af Sønderjylland, og som en følge deraf primært inspireret af Vadehav og Marskmotiver.

Lars har været igennem forskellige stadier med tegning og kunst - lige fra interesse for tegning som barn, flirt med grafitti som helt ung - men nu maleri med primært akryl og spatel. 

Lars benytter sig af relativt få motiver, som han maler på forskellige tider af året og dagen, hvor de skiftende lys/skyggeforhold giver en fin variation.

Lars Bollerslev fortæller
Lars har udstillet talrige steder - og har på det seneste lagt kunst til coveret på en musikudgivelse "Farvernes Landskab" af duo Askou/Andersen med tekster af Jens Rosendahl.

Der blev indkøbt tre værker til bortlodning.
Derudover blev der solgt 2 kunstværker blandt de fremmødte.

Tak til Lars Bollerslev og de fremmødte for en god og spændende fernisering.

Bodil Gade Ravn
bestyrelsesmedlem

Her de indkøbte værker:

Lars Bollerslev: Markmandshuset
Lars Bollerslev: Markmandshuset






Lars Bollerslev: Marsklandskab
Lars Bollerslev: Marsklandskab

Lars Bollerslev: Mennesker ved havet
Lars Bollerslev: Mennesker ved havet



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Webmaster: fredenskunst (at) gmail.com