Tirsdag d. 9. april var der endnu en gang fernisering på en ny udstilling i Fredens Sogns Kunstforening. Denne gang med kunstner Susanne Flodgaard fra Holstebro, som arbejder med flere forskellige medier, heriblandt oliemaleri, grafik og ”mixed media”.
Susanne Flodgaard fortalte på indlevende vis om sin kunst og inspiration hertil samt teknikken bag de forskellige arbejder som f.eks. grafiske arbejder med bladguld, bladsølv og andet bladmetal på papirtryk - og meget andet.
Der blev undervejs og efterfølgende stillet flere interessante opfølgende spørgsmål samt tilkendegivet mange anerkendende ord fra de fremmødte medlemmer og gæster.
Alt i alt en meget hyggelig og interessant aften i godt selskab – og på vanlig vis mulighed for et glas vin og lidt snacks.
Arne Sørensen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar