Kai Glad, billedkunstner

Udstilling 15. maj til 28. juni 2024.
Fernisering på åbningsdagen kl. 19-20, hvor Kai Glad vil være til stede og fortælle om sin kunst.


Kai Glade: Farmerdating
Kai Glad: Farmerdating

Kai Glad

Jeg har tegnet og malet, siden jeg var barn, og har arbejdet både med akryl og olie, men for nogle år siden begyndte jeg at male akvarel.
Jeg er fascineret af den lethed og elegance, som kendetegner akvarelmaleriet. Mine motiver er typisk fugle, mennesker og landskaber, mens mine akrylmalerier er mere løsslupne, ofte med en finurlig undertone. Jeg bliver opslugt af selve maleprocessen, er fuldstændig fokuseret i arbejdet og glemmer tid og rum.
Det er en stor fornøjelse for mig at male.

Digteren Kahil Gibran siger: ”Work is love made visible” – Arbejde er kærlighed synliggjort.

Jeg udstiller løbende i gallerier og andre udstillingssteder i hele landet. Jeg har deltaget i flere censurerede udstillinger bl.a.

  • International akvareludstilling i Helsinki, 
  • FUGL 2022 på Johannes Larsen museet i Kerteminde. 
  • I december 2023 deltog jeg i udstillingen ”Humorisme” 
hos Galleri Knud Grothe i Charlottenlund. 
Kai Glad

Kai Glad: Ænder


Susanne Flodgaard fernisering


Susanne Flodgaard ved to malerier

Tirsdag d. 9. april var der endnu en gang fernisering på en ny udstilling i Fredens Sogns Kunstforening. Denne gang med kunstner Susanne Flodgaard fra Holstebro, som arbejder med flere forskellige medier, heriblandt oliemaleri, grafik og ”mixed media”.

Susanne Flodgaard fortalte på indlevende vis om sin kunst og inspiration hertil samt teknikken bag de forskellige arbejder som f.eks. grafiske arbejder med bladguld, bladsølv og andet bladmetal på papirtryk - og meget andet.

Der blev undervejs og efterfølgende stillet flere interessante opfølgende spørgsmål samt tilkendegivet mange anerkendende ord fra de fremmødte medlemmer og gæster.

Alt i alt en meget hyggelig og interessant aften i godt selskab – og på vanlig vis mulighed for et glas vin og lidt snacks.

Arne Sørensen

Susanne Flodgaard: To grafiske værker





Susanne Flodgaard, billedkunstner

Udstilling i sognehuset 9. april til 10. maj 2024.
Fernisering på åbningsdagen kl. 19-20, hvor Susanne Flodgaard vil fortælle om sin kunst.


Susanne Flodgaard, maleri

Susanne Flodgaard har mange års erfaring som billedkunstner. Hendes billeder
 bliver til i en stadig stræben efter nysgerrigt at udforske og eksperimentere med 
farver, teknikker og metoder.

Fordybelse, æstetik og et godt håndværk er essentielt for hende.



Man finder tre spor i Susanne Flodgaards billedunivers - nemlig oliemaleriet,
 papirværker med mixed media og grafikken. Oliemalerierne bliver til ved, at
 oliemalingen lægges på lag på lag – i mange lag. Værkerne kommer på den
 måde til at fremstå meget stoflige.



I sine mixed media og grafiske værker eksperimenterer og bruger Susanne
 Flodgaard sine selvudviklede teknikker, hvor stofligheden og sanseligheden i
 udtrykket igen fremkommer. Hun arbejder ofte i serier, som giver mulighed for at 
lade sig inspirere undervejs i den kreative proces.


Susanne Flodgaard


Susanne Flodgaard


Medlem af Fyns Grafiske Værksted


Kunstnersammenslutningen "Vestjyske Kunstnere"


Fast udstiller hos Galleri Art for Future



Susanne Flodgaard, mixed media



Fernisering med Inger Bruhn 27-2-2024

Inger Bruhn med keramik
Inger Bruhn med nogle af hendes keramiske værker


I betragtning af at det kun var en uge siden generalforsamlingen, var der et pænt fremmøde til aftenens fernisering på keramikerens Inger Bruhns udstilling.

Gennem de  mange spørgsmål fik deltagerne et godt indblik i de keramiske brændingsprocesser, specielt “raku“, som Inger Bruhn benytter, en brænding der skaber helt specielle krakeleringer i glasuren. 

Hun er uddannet i 1985, så hun har udviklet sine teknikker gennem en lang årrække.Inger Bruhn er lige flyttet til nyt værksted i Horsens og har mange projekter i gang.

Lone Eriksen


Raku-keramik af Inger Bruhn
Raku-keramik af Inger Bruhn



Keramik af Inger Bruhn


Webmaster: fredenskunst (at) gmail.com