Annette Fuhr, billedkunstner

Udstilling i sognehuset 26. november 2024 til 24. januar 2025. 

Fernisering på åbningsdagen kl. 19-20, hvor Annette Fuhr vil fortælle om sin kunst.


Annette Fuhr: "I'm a butterly"
Annette Fuhr: "I'm a butterly"

Kerteminde Fjord, Fyn

Mit håb er at dele en sanse- og stemningsverden, hvor man møder sig selv i en spejling. I min egen arbejdsproces med billedskabelse kan det føles som om tiden står stille. Denne tilstand oplever jeg som en healende ro, hvor jeg samler mig totalt omkring min egen indre energi.


Annette Fuhr

I den tilstand kan jeg kommunikere stemninger ud på mit materiale.


I opstartsfasen går jeg oftest ud fra en ide, men da jeg arbejder intuitivt, har jeg mange op- og nedbrydningsfaser hvor jeg med forsøg leder efter noget.


Imens jeg arbejder videre med komposition, farver og motiv opstår metaforerne i mine tanker og følelser.


Jeg ved aldrig helt hvad billedet vil fortælle, og nogle gange kommer der en overraskende og uventet drejning til sidst. Derfor kan billedet til tider være længe undervejs, men jeg ved hvornår et billede er færdigt, for det er en helt særlig følelse.

Når man engagerer sig i kunst, åbnes en verden til en dybere forbindelse i sig selv.

Billedkunstner, maler og grafiker Annette Fuhr

www.annettefuhr.com

Annette Fuhr: Butterfly moon
Annette Fuhr: Butterfly moon



Fernisering med Simon Maltha

Simon Maltha med tyr

Det mørke efterårsvejr fik nok en del til at foretrække sofaen,  men de, som kom til fernisering med Simon Maltha, viste stor interesse for hans fantasifulde keramik.

Dyr med “et tvist”: okser, heste, firben, fisk og høns, der alle har strejfet det eventyrlige. Meget populære er også hans “trofæer” - hoveder og bagdele af mange slags dyr, der kan kombineres.

Maltha fortalte om rakubrændingen i sin store, udendørs olietøndeovn, og om hvordan det altid var interessant at se, hvordan glasurens farver og krakeleringer faldt ud.

Koret Fynsk Cantilena under ledelse af Claus Wilson
Udstillingen kan ses til 15.11 - og man er altid velkommen til at besøge Malthas værksted i Katterød.

Koret Fynsk Cantilena under ledelse af Claus Wilson øver i Fredens Kirke, og til sidst kom de ind og gav et nummer.

Kunstforeningen købte en zebra og et krybdyr, vist nedenfor.

Lone Eriksen


Simon Maltha: krybdyr
Simon Maltha: to hestelignende figurer

Simon Maltha, keramiker

Udstilling i sognehuset 8. oktober til 15. november 2024.
Fernisering på åbningsdagen kl. 19-20, hvor Simon Maltha vil fortælle om sin kunst.


Simon Maltha: Havhest

Simon Maltha er uddannet keramisk formgiver fra Kunsthåndværkerskolen i Kolding i 1983-87. 
Værksted og butik findes i Katterød, nær Faaborg på Sydfyn.

Simon Maltha i værkstedet
Simon Maltha i værkstedet
"Jeg fremstiller overvejende keramiske fabeldyr på mit værksted ved Fåborg på Sydfyn.
Ideer/inspiration får jeg i passende mængder i omgivelser, jeg holder af.

Figurerne laves uden brug af forme. Leret er et groft hvidbrændende stentøjsler.
Jeg tilsætter brændt, fint knust stentøjsler, chamotte.

Nu kan dyrene tåle de efterfølgende to brændinger. Efter første brænding i el-ovn, som tager 12 timer, dekorerer jeg med enkle jordfarver og ofte kun lidt glasur.

Anden brænding foregår i en gas- eller brændefyret ovn - udendørs. Brændingen tager 15-20 minutter. Med en tang tages de rødglødende emner ud af ovnen og lægges i savsmuld. Fra 1000 grader til udetemperatur krakelerer de glaserede områder, og uglaserede områder bliver farvet mørke eller sorte.

Dyrene afkøles i vinden – og alle figurernes overflader skal nu vaskes fri for sod."

Simon Maltha


Simon Maltha: "Næsehornsfugl"


Finn Frederiksen, fernisering

Der lyttesFinn Frederiksen fortæller


Tirsdag den 3.9.24 var der fernisering i kunstforeningen. Fremmødet var stort det fine sommervejr taget i betragtning og stemningen god.

Finn Frederiksen fortalte, at han faktisk havde udstillet i vores kunstforening for 25 år siden, men der var ingen af de fremmødte, der var til stede dengang.

Han fortalte om sin lange karriere dels som bygningsmaler, dels som kunstmaler og på vejen fra oliemaleri, akvarel og senest akryl, hvor han dog også maler olie ovenpå akryl, for at opnå en blankere overflade.

Motiverne, mest i form af fiskerhuse, gårde og marker, bruger han til at placere sine farver op mod hinanden, med en meget smuk harmoni og ro til følge.

Det var tydeligt at malerierne faldt i medlemmernes smag, og der blev også solgt et par stykker udover kunstforeningens køb (vist nedenfor).

Karen Margrethe Madsen


Finn Frederiksen, maleri (2)Finn Frederiksen, maleri (1)
Webmaster: fredenskunst (at) gmail.com